I Valhalla har vi en madordning. Det betyder, at jeres barn får tilbudt flere måltider i løbet af dagen hos os, som vores køkken laver. Der er fokus på sund, varieret og økologisk mad.
Morgenmad: Alle børn, der møder tidligt, får tilbudt morgenmad frem til kl. 8.
Formiddagsmad: Alle børn får tilbudt frugt og brød om formiddagen – både hjemme i Valhalla og i udflytteren.
Frokost: Vi serverer suppe, fiskeretter, vegetarretter, kødretter eller 'smør selv'-madder, som bliver tilberedt i vores eget køkken.
Eftermiddagsmad: Alle børn får et måltid om eftermiddagen, for eksempel boller, grød, rugbrød med pålæg eller frugt.
Alle børn bliver desuden tilbudt mælk til ét måltid om dagen.