Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Besøg os

Hvis I overvejer, om jeres barn skal starte hos os, kan det være en god idé at komme på besøg, inden I beslutter jer. Vi vil nemlig rigtig gerne vise vores hus frem og fortælle om, hvordan hverdagen hos os er.

I er meget velkomne til at kontakte teamkoordinator, Dina Christensen på 20 47 56 35. Hun kan kontaktes alle hverdage kl. 7-15, undtagen onsdag. 

Vi viser ikke rundt i det nye hus endnu. Det er først muligt efter juni 2025. 

Har I fået tilbudt en plads hos os

Når I har fået tilbudt en plads i Valhalla, vil I blive ringet op af en pædagog fra stuen et par uger inden opstart. Her vil I blive inviteret ind til et opstartsmøde med den pædagog, der skal køre jeres barn ind. 

Opstartsmødet er her, hvor vi lærer hinanden at kende. Vi fortæller en masse om, hvem vi er, og vi taler om jer og jeres barn. Vi vender madvaner, sovevaner, særlige hensyn osv. På den måde har vi de bedste forudsætninger for at give barnet en tryg start.

Vi anbefaler desuden, at I ser en video om Tryghedscirklen inden opstart. Søg eventuelt på YouTube – der findes mange varianter. 

Vi tilpasser indkøringen efter den tid, I har, men afsæt gerne 14 dage, hvis I har mulighed for det. Der er stor forskel på børn og hvor hurtigt, de falder til, og derfor tager vi altid udgangspunkt i det enkelte barns behov og er i løbende dialog med jer under indkøringen.

Tre måneder efter opstart tilbyder vi en samtale, hvor vi taler om, hvordan den første tid i vuggestuen er gået.